Det her må ikke slippe ud

Økonomidirektøren kiggede lamslået på kontoudtoget.

Der var overskud. Månedsregnskabet viste et lille beskedent plus.

Han lænede sig forsigtigt frem og konstaterede, at Praktikanten ikke havde bemærket noget fra sin plads blandt alle de nye bøger.

Der var masser at gøre på det lille kontor.

Måneden havde allerede budt på en ny bog om glutenfrit brød, en fantasyfortælling om mordet i elverskoven, ramasjang i Rummets Detektiver – og fantastiske anmeldelser til bestselleren Havhvepsen

Og masser af nye titler var på vej. Skakmesteren fra Tirana og den nye krimi om den clairvoyante Marianne Lind.

Der skulle læses korrektur, koordineres med grafiker, skrives nyhedsbreve og laves opslag på sociale medier.

Jo, der var nok at gøre. Og medvind i den lille optimistjolles sejl.

Økonomidirektøren skyndte sig at lukke ned for netbanken. Det her måtte ikke slippe ud.

Succeshistorier solgte ingenting. Det var langt bedre med lidelsesberetninger.

Om ulønnede praktikanter, huller i strømperne og modgang på alle fronter.

“Vi er nok nødt til at skære ned,” sagde han med dommedagstorden i stemmen.

“Skære ned?” spurgte praktikanten ængsteligt og krøb per automatik lidt sammen på kontortaburetten, som for at undgå nedskæringens hvæssede le.

Han havde jo set den i brug så tit. Når Økonomidirektøren lukkede for vandet, skruede ned for varmen og aflyste medarbejdersamtaler.

“Ja, vi må skære ned på alt!”

“Også på overarbejdet?” kom det kækt fra Praktikanten.

Økonomidirektøren antog straks en kulør som en overmoden tomat.

“Har han virkelig tid til munterheder? Sidder han og triller tommelfingre og finder på den slags skruebrækkeri midt i arbejdstiden?”

“Jeg mener bare, at jeg godt kunne bruge en ekstra hjælpende hånd. Måske Økonomidirektøren kunne hjælpe med at pakke bøger, læse korrektur og svare på kundehenvendelser…”

“Det siger jeg dig,” råbte Direktøren. “Den dag jeg skal hjælpe dig med dit arbejde, er den dag jeg ikke gør mit eget arbejde ordentligt.”

“Måske ville det være nemmere, hvis vi hjalp hinanden?”

“Jamen, så synes jeg du skal starte med hjælpe med at betale min løn. Så kan du se hvor hårdt det er!”

“Gør jeg ikke allerede det?” spurgte Praktikanten. “Det er vel mit arbejde, som skaffer alle indtægterne til firmaet og dermed også din løn.”

“Hvor læser du den slags nonsens? BZ-pamfletter?”

“På plakaterne i byen. Lige løn for lige arbejde. Værdig pension. Hånd om de svageste. Og den slags.”

“Valgflæsk,” vrissede Økonomidirektøren. “Kommunistvrøvl! Socialistpropaganda! Ammestuesnak!”

“Ja, ja,” sagde Praktikanten. “Jeg mente bare, at vi er sammen om det her. Fælles indsats og fælles succes.”

Økonomidirektøren lignede en tvangsfodret gås, der havde fået morgenmaden galt i halsen, mens han stirrede lamslået på Praktikanten.

“Fælles… fælles…. fællesskab,” fik han fremstammet til sidst.

“Ja, fællesskab,” sagde Praktikanten.

“Jeg har et andet ord, der starter med F,” sagde Økonomidirektøren. “Fyreseddel!”

“Fyrer du mig?”

“Ja, det er der en god historie i. Nulvækst. Nedskæringer. Offerrolle. Støttekroner. Tiggergang. Du finder selv på flere.”

“Men det går jo godt i forretningen?”

“Det budskab sælger intet. Vi skal signalere desperation, ophør og brandudsalg, så alle tror vi forærer det hele bort.”

“Jeg ved ikke rigtig …” kom det tøvende fra Praktikanten. “Er det ikke at lyve?”

“Det er jo kun en løgn, hvis det bliver opdaget,” sagde Økonomidirektøren og smilede bredt.

“Så skal vi så heller ikke nævne noget om chokoladen?”

“Chokoladen?”

“Ja, en af vores forfattere sendte et par skønne æsker flødeboller, som tak for godt samarbejde.”

Økonomidirektøren tænkte sig om par sekunder.

“Vi må dysse sagen ned. Mørklægge successen,” sagde han og så med alvorsfuld mine på Praktikanten. “Giv mig kassen med flødeboller, så tager jeg mig personligt af sagen!”

“Hvordan?”

“Det skal du ikke bekymre dig om,” sagde Økonomidirektøren og proppede tre flødeboller indenbords. “Jeg sletter alle beviser. Så sørger du for alt andet.”

Og således blev det atter fredag på det lille kontor. 

Hav en fantastisk weekend derude.

Og husk, at du altid kan skrive til Praktikanten, hvis du vil hjælpe Økonomidirektøren. Selv hvis det drejer sig om andet end flødebolleleverancer …

Søren & Morten Ellemose