En verdensomsejling under havet med Jules Verne

en verdensomsejling under havetEn af vores favoritbøger er “En Verdensomsejling under Havet”.

Den gjorde umådeligt stort indtryk på os som unge knægte.

Vi følte virkelig, at vi befandt os i ubåden Nautilus sammen med Kaptajn Nemo på den eventyrlige rejse blandt vandets vidundere.

Vi fulgte med den ukuelige sømand Ned Land og Professor Aronnax i jagten på verdenshavenes uhyre. Og med helt ned i stålbugen på Nautilus, hvor Kaptajn Nemo residerer.

Vi gik ture med dem på havets bund, kæmpede mod kæmpeblæksprutter og holdt vejret under isen.

Forfatteren er naturligvis franske Jules Verne, som skabte en lang række udødelige klassikere, som har prydet mange teenageværelsers bogreoler. De prydede i hvert fald vores.

Og hvis du nogensinde mangler lørdagslæsning, så tag med ud på en verdensomsejling under havet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.