I de seneste måneder har medierne bragt afsløringer om hvidvaskskandalen af måske 1.500 milliarder kroner i Danske Banks estiske filial og nu også den gigantiske skandale om systematisk svindel med udbytteskat for milliarder i flere europæiske lande.
Den slags er beskæmmende og vækker med rette forargelse.
Medierne massive dækning af skandalerne har skabt fornyet interesse for bogen om Harald Plum, der var midtpunkt i en af Danmarkshistoriens største erhvervsskandaler i 1920erne.
Fortællingen om Harald Plum
I september 2015 udgav Søren bogen “Gullaschbaronen” om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922.
Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridigheder med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.
Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision væltede Harald Plums finansielle korthus, der var bygget med falske garantier og decideret svindel.
På sin private ø, Thorø, betalte Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris.
Under huden
Historien er i sig selv uhyre dramatisk, og bogen kombinerer den faktuelle historie med skønlitterære virkemidler. I stedet for en opremsning af tal og datoer ville jeg bagom historien og ikke bare fortælle, hvad der skete, men hvorfor det skete og hvorfor Harald Plum agerede som han gjorde.
Jeg havde adgang til titusindvis af siders arkivmateriale, årsregnskaber, afhøringer og politirapporter. Dem forsøgte jeg at sammenstykke til en levende fortælling. At tage læseren med ind i stuerne og Harald Plums hverdag.
Jeg havde tidligere skrevet om Østasiatisk Kompagni og H.N. Andersens indflydelse på såvel Påskekrisen og hans medvirken i bestræbelserne på at redde Landmandsbanken fra ruin i 1922. I den forbindelse dukkede navnet Harald Plum og Det Transatlantiske Kompagni op igen og igen. Bogen var næsten seks år undervejs, og tog sammenlagt 24 måneder at researche og skrive. Det skyldes især materialets kolossale omfang, og bogen blev mit hidtil mest ambitiøse bogprojekt både i kvalitet og kvantitet.
Inden Harald Plums liv kom til den bratte brat afslutning på Thorø i 1929, var han på papiret blevet en af Danmarks største handelsmænd i tiden omkring Første Verdenskrig. Men han blev også omdrejningspunktet i en gigantisk erhvervsskandale, der i 1922 udløste et milliardkollaps hos Nordens største bank, Landmandsbanken.
Harald Plums selskaber tabte et beløb svarende til 10-15 milliarder nutidskroner – mere end både IT Factory, PFA-skandalen, Nordisk Fjer eller OW Bunker, ja større end selv bankskandalerne fra erhvervslivets rædselskabinet som Amagerbanken og Roskilde Bank.
I min research stødte jeg på konspirationsteorier, royale forbindelser, komplotter, storpolitiske forhandlinger og gigantiske svindelnumre. Det hele samlede sig til et brændende spørgsmål: hvem var egentlig denne mand, der var beskrevet som excentrisk på grænsen mellem gal og genial, som en fantast med storhedsvanvid, som gullaschbaron og handelsmand ud over alle grænser? Hvem var Harald Skovby Plum og hvordan lykkedes det ham at blive en stor mand i samtiden, blive ringeagtet af eftertiden og nærmest glemt af nutiden?
Det var besvarelsen af dette spørgsmål, der dannede udgangspunkt for min fortælling. Kildematerialet var næsten overvældende, og jo mere jeg dykkede ned i arkiverne, jo flere ting fandt jeg af interesse, og meget hurtigt spredte min “efterforskning” sig som ringe i vandet.
Det var en umådeligt anstrengende proces. Manuskriptet tog hele tiden nye drejninger i takt med min research, og jeg sad til tider selv ude på kanten af stolen i arkivsalene, når jeg åbnede en ny mappe med materiale. Undervejs har jeg brugt materiale fra Rigsarkivet, Erhvervsarkivet, Landsarkivet for Sjælland, Assens Lokalhistoriske Arkiv og Politimuseet i København.
Her har jeg gennemgået titusindvis af sider i form af breve, telegrammer, regnskaber, avisartikler og revisionsrapporter.
Harald Plum blev mere eller mindre frikendt retsligt i forbindelse med Landmandsbankens krak i 1922 og fik blot en bøde. Hans betragtelige formue var dog væk, men det slog ikke Plum ud, der få år senere styrede henved 50 nye selskaber. Denne gang havde han dog leveret urent trav i form af bedrageri, og i 1929 tog han sit eget liv på sin private ø Thorø, hvor han havde opført et mausoleum til sig selv.
Dette findes ikke mere, for familien fik det sprængt i luften efter hans død. Han blev familiemedlemmet, der aldrig blev talt om.
Man kan læse mere om projektet på www.gullaschbaronen.dk eller købe bogen her
