Hans-Henning Jacobsen

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg har egentlig skrevet det meste af mit voksenliv. Det har mere været lejlighedstekster, sange, indlæg i forbindelse med jobfunktioner og i andre private/ikke officielle sammenhænge. En del er skrevet som foræringsværker. 

Hvorfor skriver du?

Jeg har for det meste to vinkler ind. Enten vil jeg prise noget, eller også er der noget, der frustrerer mig og trænger til et lille svirp, synes jeg. Jeg har en fetich med typologier. De interesserer mig, og jeg kan bruge uforskammet meget tid på at studere adfærd, sprog og fremtræden. Ofte forsøger jeg også som eksperiment at placere mig selv i brændpunkterne af det, som jeg opfatter som fænomener. Det tager jeg læring af, om mig selv altså. Udkommet er ikke altid lige besnærende og charmerende for egen del, men det er på det grundlag, at jeg baserer mange af mine skriblerier.  

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg har netop færdiggjort min debutbog og trænger lige til at trække vejret og nyde det. Men en opfølger på debutbogen ulmer, og jeg indsamler da også materiale. Om det bliver til noget, må jeg lige afvente at se.  

Hvor mange bøger har du skrevet? 

Af deciderede bøger har jeg kun skrevet Grandfætter & Co. Jeg har skrevet andre små, private værker, men indtil videre kun udgivet én bog.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Helt klart den trykte bog. At sidde med den i hånden, mærke den, se den med fingrene, lugte til den – tryksværten, høre siderne knække i bindingen, når man bladrer. E-bogen går an, men er lidt fesen. Principielt er jeg voldsom modstander af lydbogen, fordi jeg oplever, at den fratager læseren muligheden for at aktivere fantasi og forestillingsevne. Lydbøger er i mit univers lidt som fortygget mad. Helt uden tekstur og kravstillelser. Jeg må dog erkende, at lydbøger også har et publikum, som af forskellige årsager kommer bedre omkring litteratur gennem ørerne. Jeg er måske i færd med at bryde med et af mine få principper. 

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Den er svær. At skulle vælge kun én er nærmest umuligt, men med pistolen for panden tror jeg, at det bliver Knud H. Thomsen.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

‘1984’ af George Orwell. Den er eviggyldig blandt andet for så vidt angår udrensninger og ensretninger, som vi også ser en beskæmmende del af nu om dage. Vi er jo ved at omskrive dele af vores historie under det angivelige påskud ikke at måtte genere nogen, der måske end ikke føler sig synderligt generet i forvejen. Eller er det i virkeligheden for egen vindings skyld? Jeg konstaterer med forfærdelse, at Tintin så småt er på vej til nok alligevel aldrig at have været i Congo, selvom jeg husker at have læst hæftet som dreng. Er historien sine steder imperialistisk og stigmatiserende. Absolut, men at bortcensurere den, sletter jo al historik. Hvorfor gør vi det? Så ‘white folks’ kan fremstå i et bedre lys om 100 eller 200 år? Vi må stritte imod den form for baglæns censurering og stå ved, hvad vi har gjort. 

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Ikke det der ligner. Jeg vågner om morgenen med flere ting inde i hovedet og skynder mig at råskrive på det, mens det endnu er i kog. Fantastisk som hjernen kan arbejde under søvn. Ofte oplever jeg at have omskrevet en passage i søvne – fundet bedre ord eller vendinger. Så er der en formulering, der hænger lidt i kablerne, går jeg væk fra den og lader underbevidstheden arbejde i fred. Jeg kan også finde på at sætte mig ved keyboardet eller med guitaren. Det kan som regel også løse opgaven og er formentlig det tætteste på et ritual, jeg kommer.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg har aldrig oplevet det, jeg har læst mig til, at en skriveblokering skulle være. Jeg har fra tid til anden visse besværligheder med at finde rette ord, sætningskonstruktion eller skabe en brobyggende transition lidt ligesom i et musikstykke, der helst med en vis elegance skal gå fra et hovedtema over i et mellem stykke. Ellers synes jeg, at det for det meste bare ruller frit og utvungent. Ikke at alle ord, der går fra tanke til taster er faste. Der bliver slettet og omskrevet en del.   

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Blot det at skrive, Skriveprocessen er det skønneste. Se tankerne blive ikke bare til ord, men de rigtige ord. Jeg er vild med sprog. Kan nørde rundt i et ord eller en sætning. Vende og dreje – smage på det hele. 

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Alle armbøjningerne i den redaktionelle fase. Jeg bliver helt baldret i hovedet af det og må ofte gå væk fra opgaverne. Når jeg er ude på 17. eller 18. gennemskrivning, synes jeg pludselig, at ordene ikke eksisterer eller bliver til meningsløse konturer. Normalt er jeg rimelig god til at stave, men oplever også i denne fase lejlighedsvis at komme i tvivl om selv simple ord. 

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Ingenting. Hvad er det så, jeg ved nu? All the above and below plus en del mere. Det har imidlertid været en fremragende proces med en endog meget stejl læringskurve. 

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Jeg tror, at alle forfattere oplever det som voldsomt grænseoverskridende af sende et manus ind; det er jo en total udlevering af sig selv. Jeg havde det lidt ligesom at skulle gå nøgen på Strøget en sommerdag og samtidig skulle synes, at det da bare var helt fint. Men klø på. Ud med det du har på hjerte. Det meste af din usikkerhed foregår inden i dig selv. Andre ser det ikke sådan. 

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig? 

LinkedIn
hhja@g-i-c.dk