Laura er tvilling og debuterede med sin første digtsamling på tvillingernes forlag. I den anledning har vi bedt hende svare på en række spørgsmål om livet som forfatter.
Hvornår startede du med at skrive?
Lige siden jeg lærte at stave, har jeg skrevet og fundet en stor værdi i skriftens univers. I hvert fald en så stor værdi, at jeg fortsat har skrevet frivilligt og uden noget formål, for eksempel små beskrivelser, brudstykker af historier og faktisk også digte. Vi behøver ikke at komme nærmere ind på kvaliteten af førnævnte barndomstekster, det er blot eksempler på, at skriften er en hel naturlig del af mig og en forlængelse af mine tanker. Af den grund startede jeg i oktober 2015 en blog, som efterhånden fik taget flere hundrede af mine timer og over 200.000 af mine ord.
Hvorfor skriver du?
Som sagt er skriften en hel naturlig udvidelse af mine tanker, og jeg oplever sågar, at jeg kan tænke gennem skriften. Når man skriver tankerne ned på pair, får man dem ud af hovedet og struktureret, men oftest bliver man også klogere af det og lærer nye ting efterhånden som blækket bruges.
Skriften er altså en meget magtfuld udtryksform med mange fordele, og en af dem er, at den er rimelig universel. Den udvikling, jeg gennemgår gennem en tekst, kan læserne også opleve og måske genkende fra deres eget liv. Så jeg deler mine ord i håb om, at de kan røre noget i nogen – men jeg skriver dem, fordi jeg ikke kan lade være.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
I skrevne stund skriver jeg ikke på nogen bog – og ej heller på meget andet. Jeg er i gang med, hvad jeg kalder slutspurten af mange års skolegang, og studieretningsprojektet og afleveringer her i 3.G efterlader hverken meget tid eller mange ord til såkaldt frivillig skrivning.
Hvor mange bøger har du skrevet?
Luftbobler, som udkommer den 2. januar, er min første bog, så hele denne udgivelsesproces er ganske ny og spændende. Selvom jeg ikke skriver på andre bøger, og at digtene i denne samling lå klar, da jeg besluttede mig for at udgive, ligger der meget arbejde rundt om ordene.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Trykte bøger – uden tvivl. Nok er det smart, at de andre ikke kræver at tænde sengelampen, eller at man binder sine hænder til bogens sider. Men med en e-bog mister jeg fuldstændig fornemmelsen for netop siderne, jeg husker ikke stoffet lige så godt, og jeg forsvinder ikke ind i en bog og glemmer alt om tid og distraktioner. Desuden læser jeg tit om aftenen for netop at undgå skærmenes blålige lys, som skinner mig i øjnene det meste af dagen. Men måske jeg skal give lydbøgerne et forsøg engang.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Det er sørme et svært spørgsmål, for grundlæggende beundrer jeg alle. Ved hver eneste bog bliver jeg fascineret. Tænk at forfatteren har skabt den her bog, investeret så meget i den og givet en så stor del af sig selv blot for at kunne ændre noget i andre eller i værste tilfælde ingen.
De forfattere, jeg finder mest imponerende, er dem, som kan noget helt specielt med ord. Hvor jeg sidder tilbage med en wow-følelse over, at de har kunnet få det poetiske sprog ind i en fagbog, en biografi eller en skønlitterær bog. De forfattere, der virkelig rører mig.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Alle forfattere fortjener sådan æren for deres bøger, og jeg tror ikke, man sådan skal begynde at bytte rundt. Det handler om at skrive den bog, ingen andre kan skrive, så naturligvis vil jeg ikke have skrevet en bog, som en anden kunne have skrevet. Dog er der en titel, som jeg simpelthen ikke kan lade være med at ærgre mig over, allerede er blevet snuppet: Melankolsk monolog. Generelt er jeg bare tiltrukket af smukke og poetiske titler.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Med dagligdagens mange gøremål kan det være svært ikke at blive distraheret – særligt når jeg bor på et kollegieværelse, hvor opvasken altid er synlig. Derfor prøver jeg gerne at lukke af for andre indtryk, for eksempel ved at sætte mig ved mit chatol og kun have et stearinlys stående, så jeg kan holde fokus på teksten og blive opslugt af den.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
En metode er at skrive sig igennem blokeringen. Det er tit svært at skrive noget, hvis man ved, at det skal præsenteres for andre. I sådanne tilfælde hjælper det i mit tilfælde ofte at skrive i min egen private notesbog på den helt gammeldags facon. En skriveøvelse eller et spørgsmål kan også sætte en i gang. I det hele taget er det behjælpeligt at holde en pause, tænke på noget andet, gå en tur eller lignende, så man får åbnet op for kreativiteten igen.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Nu er det meget forskelligt, hvordan man definerer ordet forfatter. Jeg forfatter ganske rigtigt tekster, men er jeg en forfatter? Det ved jeg nu ikke, men jeg kan vel efter tre år tillade mig at betegne mig selv som blogger. Svaret som forfatter og blogger er nemlig det samme; når folk reagerer på ens tekster.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Det bedste var, når folk bliver rørt af ens tekster, og det sker oftest, når man giver noget af sig selv. Det er sårbart og usikkert, og det er måske det værste – men det er netop for at øve mig i at være sårbar og inspirere andre til selvsamme, at jeg gør det. Så det er jo egentlig ikke en skidt ting, det er nok nærmere det sværeste frem for det værste. For det kan være hårdt at trække sådan på egen erfaring og skulle genopleve tidligere følelser – men også lærerigt. Til gengæld må administration, teknik og økonomi være det værste og kedeligste ved at forfatter og blogger.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Jeg ville gerne have vidst, at vi alle har retten til at udtrykke os. Der er ingen grund til at opstille alle mulige kriterier og blæse tingene op. Er der en bog, som bør skrives, så skriv den.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Spring ud i det. En kliché, men jeg står ved den i denne sammenhæng. Vil du udgive eller skrive en bog? Så gør det nu, for det er ikke for tidligt at gå i gang. Du kan lige så godt begynde med det samme. Og nej, det er ikke sikkert, bogen bliver trykt, eller at den bliver en succes, men man lærer meget af det alligevel.
Det lyder måske helt skørt, at jeg debuterer som 18-årig, og ganske vidst havde jeg kunne lavet et bedre værk, hvis jeg havde ventet. Men for det første følger jeg Søren Ulrik Thomsens tankegang, når det kommer til, hvordan der kun er en rigtig måde, at et værk kan være på inden for lyrikken. For det andet kan jeg ikke se grund til at vente. Jo tidligere man begynder, jo længere tid har man at udvikle sig i. Og hvad er der at tabe?
Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?
Man kan komme i kontakt med mig via min hjemmeside https://lauramikkelsen.dk/ og ligeledes på Instagram, hvor jeg deler nye digte på profilen @lauramikkelsen.dk. Derudover deler jeg glimt af livet og hverdagen som læser på Instagramprofilen @lm_laeser.
Vil du et spadestik dybere, så er det digtsamlingen Luftbobler, du skal have fat i.
