Hvor længe har du skrevet?
Uh, det har jeg vist gjort så længe, jeg kan huske. Jeg har altid elsket at finde på små historier, og før jeg lærte at skrive, blev de indtalt på kassettebånd, brugt i leg, eller jeg gav dem liv gennem tegninger. Den ældste historie (som ikke blot var en novelle, men det første romanforsøg) jeg har liggende er, så vidt jeg husker, fra jeg var omkring de 11 år. Den hed Mias verden og blev aldrig skrevet færdig.
Hvornår blev din første bog udgivet?
Hi hi, fysisk eller e-bog? Jeg skrev kontrakt på Oprører – Dæmondræberen 1 (min debutroman) i 2012, men før den var klar til udgivelse fik jeg udgivet to e-bogs noveller Sort forbandelse og Tosidet. Oprører udkom i efteråret 2013.
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
På nuværende tidspunkt har jeg fået udgivet fire bøger (og to e-bogs noveller). De tre af bøgerne er del af trilogien Dæmondræberen og min nyeste er Dinea – Modertræets datter. Jeg anser helt sikker mig selv som en begynder endnu. Okay, det vil jeg nok bliver ved med at gøre, til jeg kan dække mig selv med mine egne bøger.
Hvorfor skriver du?
Fordi jeg ikke kan lade være. Det er nok det bedste svar, jeg kan give. For mig er skrivning som en form for terapi, der sørger for, at jeg er sød og candyfloss-agtig i hverdagen. Hvis jeg ikke skriver bliver jeg gnaven og stresset. Der er intet mere magisk end at kunne lade bekymringerne i virkeligheden ligge, rejse til en anden verden og heppe på sine personligheder mens de kæmper sig gennem de udfordringer, jeg skaber for dem (I know, jeg er grum). Okay, hvis nogen virkelig gør mig vred i virkeligheden kan jeg også tage det mere roligt på grund af skriveriet. For når jeg sætter mig med skrivebogen, kan jeg hakke stakkels fiktive bipersoner ned med et tveægget sværd. Ganske terapeutisk.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Nu er jeg for det meste ret tys tys om de manuskripter jeg arbejder på. Først og fremmest ved jeg jo ikke, om de ender med at blive udgivet eller om den arbejdstitel, jeg har, bliver ændret til en anden. Jeg er dog i fuld gang med redigeringen af et manuskript. En apokalyptisk historie som inkluderer de væsner, jeg frygter mest og nogle andre mere magiske væsner. Jeps, gennem det seneste år har jeg givet mig selv en del mareridt. Det der med at se frygten i øjnene virker ikke, når man skal beskrive de blodige detaljer og hovedpersonens følelser mens vennerne falder som fluer. Den første kladde endte også med at blive en af de længste tekster, jeg har skrevet, på 504 A4 sider.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg foretrækker helt sikkert trykte bøger. Det er hele oplevelsen ved at læse en fysisk bog, kunne bladre, høre lyden af fingrene over papiret, føle det, opfange duften af papiret. For mig er læsning en mere helstøbt oplevelse hvis det er en trykt bog. Desuden opfanger jeg flere detaljer.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Hmmm … et svært spørgsmål, for jeg beundrer vist alle forfattere. Deres fantasi og evnen til at kunne ofre deres darlings, hvis det er nødvendigt. Men hvis jeg skal nævne en enkelt (eller to) bliver det forfatterne til Sagaen om Dødens Port – Margaret Weis og Tracy Hickman. Det var den serie på 13 bøger som i sin tid fik mig til at beslutte at det helt sikkert var fantasy jeg ville skrive. Jeg elsker serien og har genlæst den flere gange. Hver gang er jeg dybt imponeret over, hvordan forfatterne har opbygget dette magiske univers med alle personlighederne og at handlingen kan holde mig fanget gennem alle 13 bøger.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Hi hi, ingen. Jeg kan beundre andre forfatteres skrivestil, humor og evne til at opbygge univers og handling, men jeg ønsker ikke, at det var mig, som havde skrevet bøgerne. Jeg ville aldrig have været i stand til at skrive deres historier så godt som dem, for som forfatter lægger man en lille bid af sig selv i hver eneste tekst.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Tonsvis. Jeg er et gigantisk rodehoved (jeg trives i kaos), men før jeg begynder at skrive på et nyt projekt, rydder jeg altid op på skrivebordet, så der er plads til nyt rod. Jeg er desuden en plotter, hvilket betyder, at før jeg overhovedet begynder at skrive så laver jeg synopsis, personkarakterstikker, leder efter inspirationsbilleder, researcher og laver en kapitel- og en afsnitsoversigt. Først på dette tidspunkt begynder jeg at skrive. Den første kladde skriver jeg i hånden i en skrivebog (jeps, jeg er gammeldags). Dette bliver løbende skrevet ind på computeren og jeg regner indskrivningen som min første redigering. Jeg plejer også at lytte til musik mens jeg skriver, så når jeg tager hørebøfferne på og starter et album er det tid.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Presser igennem. Som tidligere nævnt virker skrivning som terapi for mig, så jeg har brug for at skrive. Det er selvfølgelig ikke altid at lysten er lige stor, men jeg sætter mig alligevel ned med kuglepennen, tager hørebøfferne på og skriver. I disse perioder føler jeg ofte at alt, hvad jeg skriver, er noget værre lort, men jeg skriver og det er det vigtigste. Ofte er det heller ikke så slemt, når jeg ser på det senere. Det vigtigste er bare, at jeg får skrevet. Om det så blot er 5 linjer.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Hmmm … Lidt svært at svare på for som alt andet, ændrer det at være forfatter sig jo også gennem tiden. Første tanke er selvfølgelig at skrive, men det gjorde jeg jo også før, jeg blev udgivet, og blot var en forfatterspire med drømme. I bund og grund har intet ændret sig på det punkt, efter jeg er blevet udgivet. Det er stadig det bedste at skrive. Dog var følelsen, da jeg stod med min første fysiske bog i hænderne, ubeskrivelig. Jeg stod med drømmen i hænderne. Hi hi, jeg tænkte nok ikke så langt dengang, men drømmen var altid at stå med min bog og kunne gå ind i en boghandel og se min historie stå side om side med andre bøger. Bøger der gennem tiden har bragt mig så meget glæde. Hvilket bringer mig videre til det næste. Læserne. Udover at skrive er læserne helst sikkert det bedste ved at være forfatter. I hverdagen har jeg lidt svært ved at forestille mig at andre læser mine bøger (I know, en synd hos en forfatter at mangle evnen til at forestille sig), men at møde læsere er en af de største glæder. Selvom jeg altid er skidehamrende nervøs, så er det simpelthen fantastisk, de er fantastiske. Jeg er en fan af mine fans. Det er lige før jeg bliver sådan helt vræleagtig, hvis en læser fortæller mig hvor meget min historie betyder for ham/hende. Okay, jeg bliver sådan helt vræleagtig.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Jeg forbinder nok det meste ved at være forfatter som en drøm og er evigt forbløffet over, at det er virkeligheden. Jeg lider dog af en lille bitte smule sceneskræk, så første gang jeg skulle på scenen, var jeg rystende nervøs og turde ikke engang spise en meget smuk farvestrålende kage af frygt for at jeg ville brække mig i regnbuefarver. Og jeg ELSKER virkelig kage. Okay, og så kan anmeldelser også være lidt nervefremkaldende. Bare en anelse. Heldigvis har jeg været heldig på den front. Desuden værdsætter jeg hver eneste anmeldelse fra en person som har taget sig tid til at læse og skrive sin mening om min historie.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Hmmm … aner det ikke. Jeg har været meget privilegeret og var venner med flere forfattere, før jeg blev udgivet, så gennem dem vidste jeg allerede en del, før jeg overhovedet blev udgivet. Desuden er det jo også forskelligt fra person til person og fra bog til bog. Personligt blev jeg dog chokeret over hvor mange mennesker, der læste min første bog. Massevis af virkelig talentfulde forfattere går under radaren, og jeg havde forventet at det samme ville ske for mig. Derfor kom det lidt som et chok (okay, det gør det stadig), at andre læser mine bøger og kan lide dem. Det er en ting at elske sin egen historie (det er man jo lidt nødt til at gøre, hvis man skal skrive den til enden), men det er en ganske anden, om andre vil kunne lide den også.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Hold ud! Seriøst. I vil få afslag, I vil sørge bitterligt over hvert manuskript som får et nej, men hold ud. Send det videre, få andre som er ærlige (dette er meget vigtigt) til at gennemlæse jeres tekster. Rediger og send ud igen. Giv aldrig op.
I kan følge Louise Haiberg og hendes skriverier på hendes Facebook-side.
