Signe Westi Løvland

Hvornår startede du med at skrive?

For omkring 13 år siden startede jeg med at nedfælde noter i en notesbog, som altid lå i min taske. Den fyldte jeg ud med betragtninger, observationer, refleksioner og minder, jeg intuitivt fandt udefinerbart værdifulde, som gjorde indtryk på mig. Efter den blev udfyldt kom flere til.

Hvorfor skriver du?

Det har jeg også spurgt mig selv om mange gange. Jeg skriver, fordi jeg i bund og grund ikke kan lade være. Der ligger nærmest en nødvendighed for mig i at skrive.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Lige nu nyder jeg at være kommet i mål med ”Den bevidste forælder”. Men kan jo allerede nu mærke, at jeg får ideer. Om det er i samme boldgade eller en helt anden genre f.eks. fiktion, må tiden vise.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Jeg har lige færdiggjort min første udgivelse ”Den bevidste forælder”, som udkommer d. 08.12.20, og det glæder jeg mig afsindig meget til. Der er spændte sommerfugle i maven. Men jeg tænker, det ikke bliver den sidste.

Jeg har tidligere skrevet artikler til et pædagogisk tidsskrift.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Som barn elskede jeg både at høre lydbøger og at læse i en bog.  Men i dag foretrækker jeg kun at sidde med en fysisk bog, det taktile betyder meget for min læseglæde og oplevelse. Jeg overvejer at gå i gang med lydbøger, jeg er bare ikke helt der endnu.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Det er svært, men jeg må fremhæve Astrid Lindgren, Steen Steensen Blicher, Tine Bryld, Jonathan Franzen, Helle Helle, Alexander Solsjenitsyn, Martin Kongstad, Karl Ove Knausgård, Stefan Zweig og Bjarne Reuter, som alle har en vild evne for at kunne beskrive, demaskere, underholde, og lade læseren komme helt tæt på og lade os blive berørt af menneskets forfængelighed, vores frygt og angst, længsler og håb. Beskrivelser af landskaber, miljøer, personer der opsluger mig og tager mig lige derhen, hvor tid og rum forsvinder. Det kan være helt transformerende og terapeutisk at læse. Og når det samtidig kan gøres med lidt humor og lune, er jeg solgt.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Det er et spørgsmål, som er svært at besvare. Skal jeg vælge, må det være ”En dag i Ivans Denisovitjs Liv”. At kunne beskrive en enkelt dag i en fanges liv i en sibirisk lejr uden at miste helt modet, men hvor man på trods af alt det umenneskelige alligevel finder værdi og håb.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Gid jeg havde! Jeg har, og så har jeg ikke alligevel.  Da jeg og familien i en tremåneders periode opholdt os i Helsinki, havde jeg et fantastisk ritual med at skrive på værtshuset 2-3 gange om ugen, tæt på hvor vi boede. Installerede mig med et eller to glas vin, mine bøger til inspiration og et levende lys. Det gav pote. Ellers er det egentlig bare at gøre det. Jeg kunne godt bruge lang tid på at blive klar til at blive klar. Det forsinkede det hele. Nu ved jeg, at det at sætte sig ned, og sætte tid på gør det nemmere for mig. Generelt skriver jeg bedst om aftenen.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Mister modet og bliver frustreret. Derefter stiger jeg op hesten igen og sætter mig til tasterne og lægger tvivlen og blokeringen på hylden. Kontakter eventuelt gode mennesker, der hepper på mig. Går ind i mig selv og forsøger at lade fingrene ’do the walking’ uden at blande mig for meget, men bare at komme igang.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Det er en stor tilfredsstillelse at være kommet i mål med et projekt, som er blevet båret på i mange år. At kunne nå ud til et publikum med sine budskaber. At det, der har været indeni en, får et liv på den anden side.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

At det er så indrestyret af ens egne behov for at skrive og ville formidle, og derfor slås man med sig selv om nødvendigheden af det. At kunne svare et ”fordi” til ”hvorfor” til bogen. Når jeg har givet for meget opmærksomhed til skriveblokeringerne og har brugt dyrebar tid på at skulle tale mig selv op igen. Den dårlige samvittighed, når jeg har kredset for lang tid rundt om det og ikke har fået masseret skriveprocessen.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Jeg ville have ønsket for mig selv, at jeg ikke behøvede at være bange for at have mistet grebet, når jeg mødte skriveblokeringerne. At jeg mere bare havde kunnet sige ”pyt”, ikke lade tankerne få værdi. At jeg i stedet for at tænke ”jeg duer jo ikke til det her” havde vidst, at det er helt normalt i processen.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Gør det! Ikke miste troen på bogen, når du møder indre modstand og skriveblokeringer.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

www.signewesti.dk

Signe.westi@gmail.com