William Goshawk

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg startede med at skrive for sjov, da jeg var 11 år. Men det var, da jeg var 18 år, jeg begyndte at tage det lidt mere alvorligt.

Hvorfor skriver du?

Fordi jeg har brug for at slippe væk fra virkeligheden en gang imellem. Selvom det at læse også virker, er det at fordybe sig i sine egne skriverier mere virkningsfuldt.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

I øjeblikket arbejder jeg på flere nye projekter. Der er så mange ting, jeg gerne vil skrive, og som jeg ikke kan vente med at dele med verden.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet et par stykker samt flere noveller, men ”Mystikernes Mærke” er det første, der er blevet udgivet.

 

 

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Trykte bøger er klart det bedste. Der er ikke noget bedre end at sidde med en frisk bog i hånden. Om det er hardback eller paperback er ligemeget.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Rick Riordan. Han har en fantastisk evne til at få mytologier til at virke både spændende og underholdende, og han fører dem ind i nutiden. Hans skrivestil er også simpel og til at følge med i. Den samme stil blev brugt til ‘Mystikernes Mærke’.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Der er ikke rigtig nogen bøger, som jeg helst ville have skrevet.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Mine ritualer varierer fra projekt til projekt. Men jeg tager mange små pauser, mens jeg skriver, for ikke at gå død i projektet.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Skriveblokering findes ikke efter min overbevisning. Det er mere motivationen og interessen til at arbejde med de idéer, jeg får, der går op og ned.

 

 

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Det er helt klart, at jeg kan bruge min fantasi til at finde på, lige hvad jeg vil.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Der er mange ting. Men jeg vil nok sige, når andre skal vurdere ens værk. Jeg bryder mig ikke om de følelser og tanker, der følger med. tanker som: er det nu godt nok? Eller: kan de nu lide mit værk?

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Hvor svært det ville blive at skrive en bog. Nok den mest krævende opgave, jeg nogensinde har sat mig for.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Bliv ved og giv ikke op. Det skal nok lykkes på den ene eller den anden måde.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Jeg har en Instagram-profil, @forfatter.william.goshawk

 

Annoncer