Biblioteker

Vi elsker bibliotekerDer er mange gode grunde til at elske sit bibliotek.

Tænk at vi bor i et land, hvor viden og læseoplevelser er GRATIS for alle.

Hvor man selv kan bestemme hvad man læser. Uanset om det er aviser, fagblade, tegneserier, noveller eller tunge romaner.

Hvor man tilmed kan spørge uddannede bogglade bibliotekarer til råds, hvis man mangler inspiration eller vejledning.

Tænk lige over det.

Vi lever i et frit land, hvor det skrevne ord er frit tilgængeligt.

Det synes vi er fantastisk.

Barndommens bibliotek

En stor del af vores barndom blev tilbragt sammen med bøger og tegneserier og det lokale bibliotek åbnede op for en guldgrube af viden og underholdning, som gjorde Netflix overflødig.

Biblioteker indtager en ganske særlig position på det danske bogmarked. De har et såkaldt formidlingsansvar og skal forvalte en del af den danske kulturarv. Ikke nogen nem opgave, men bibliotekerne løser det glimrende.

Selvfølgelig er vi påvirkede af, at vi elsker bøger så meget at vi selv skriver på livet løs. Men opråbet og håbet om at bevare bibliotekerne, handler ikke kun om at kunne se sine egne værker på hylden – andre steder end hos mormor eller tante Tove.

Det handler om at biblioteker er en frit tilængelig oase af viden. Og at den oase også bør rumme trykte bøger, uanset hvad skiftende regeringer måtte mene i nedskæringernes uhellige navn.

Biblioteker – før og nu

Kan du erindre tiden før tablets og e-bøger?

Hvor turen til biblioteket blev tilbagelagt i barnesko og uden klik med musen?

Vi kan. Og vi elskede vores barndoms bibliotek.

Vi peger ikke fingre af teknologien – vi udgiver jo selv gladeligt e-bøger – men der er noget over lugten af trykte bøger fra et bibliotek.

Ord og billeder, som rejser mellem forskellige hjem, bliver plettet af dagens menu, beskidte børnefingre, spildt rød saftevand og den tilfældige bussemand, som stædigt holdt særligt spændende sider sammen. Det er uligt sværere at give en e-bog bidemærker eller æselører.

Nutidens digitale bøger mangler den brunslidte patina eller charmerende løsbindssystem fastholdt med tape påført af en kærlig bibliotekar, som reddede mange favoritter fra en tidlig død i skraldespanden.

Dengang alting var bedre …

Vores barndoms bibliotek var gigantisk. På samme måde som slikposerne var større, og en flaske med 10 øres pant var værd at bukke sig efter.

Ligesom Skum, Dallas og Alf var fjernsynsmæssige favoritter, mens Næste Uges TV åbnede en flig ind til den kommende uges sendeflade, som vi betragtede med tilbageholdt åndedræt.

Ret beset var barndommens bibliotek kun lige stort nok til at rumme en børne- og voksenafdeling, udlånsskranken, lidt slidte sofaer og et baglokale til foredrag eller fremvisninger af smalfilm.

Men for os var det hylde efter hylde med oplevelser, fjerne verdener og mystiske væsener. Først Troldepus og Den Lille Vampyr. Senere Alfred Hitchcock & De Tre Detektiver samt Ringenes Herre. Dennis Jürgensen, Alistair Maclean og Bjarne Reuters navne var adelsmærker, som straks blev hevet ned fra hylden og holdt tæt til kroppen.

Midt i afdelingen var en lille ø.

En oase bestående af fire kasser med tegneserier. Hver titel blev møjsommeligt endevendt ved hvert eneste besøg. Husk på, at dette var længe før, man kunne reservere noget som helst online eller klikke sig frem til det ønskede resultat på en Elektronisk Datamaskine.

Dengang gjaldt det om at være på biblioteket på det rigtige tidspunkt; i minutterne lige efter, at de mest eftertragtede Tintin eller Prins Valiant var blevet afleveret.

Uh, man skævede til bunken bag disken og gik i hælene på bibliotekaren, når han travede med favnen fuld af guld til de grønne skattekister. Så flokkedes de mest ihærdige læsere om byttet som hyæner om et ådsel, mens vi bladrede fra hver sin side af bunken i håbet om at finde guldet først.

Det gule Lånerkort gav en vis respekt. Måske ikke så meget som knallertkørekort, men uendeligt mere end beviset på, at man mestrede symaskinen i håndgernings-lokalet. Man tog det stolt frem og lod bibliotekaren notere nummer, inden blyanten med det påsatte stempel satte afleveringsdato på flappen på bageste side.

Folkeskolen rummede også et bibliotek, men det var beregnet til de lidt større klasser. I hvert fald ikke bygget på frivillighedens princip, hvor man læste for sin fornøjelses skyld. Nej, det rummede primært fagbøger, så man ikke stavede grindehval forkert eller påstod, at katten lagde æg.

Men vi brugte skam skolebiblioteket. Ikke mindst til at indvie nye medlemmer i gruppen af drenge, der kendte den nøjagtige placering og sideangivelse på det leksikon, som havde billedet af manden med elefantsyge i testiklerne. Ja, læseren må selv tænke sig til, hvad 4. klasses drenge kaldte den slags, men stuerent var det næppe. Der blev fniset og peget fingre, så bibliotekaren måtte rømme sig adskillige gange, før gemytterne var bragt til orden.

Bibliotekspenge

Den 27. marts 2020 udbetalte staten den såkaldte biblioteksafgift, der går til forfattere med titler på de danske biblioteker.

Pengene fordeles ikke efter antallet af udlån, men derimod via et sindrigt system, hvor antallet af sider og titler giver et samlet antal point.

Pointene fordeles også ud fra genrer, hvor lyrik og noder får højere pointtal end eksempelvis faglitteratur.

Ud fra dette pointtal fordeles så den samlede biblioteksafgift til forfatterne.

Biblioteksafgiften er en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur med en årlig bevilling på finansloven, der har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker benyttes på Danmarks folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre.

På finansloven opføres der årligt en bevilling til biblioteksafgift, der er på omkring 175 mio. kr og udbetales efter et såkaldt “bestandsprincip”, hvor biblioteksafgiftens størrelse beregnes på baggrund af bibliotekernes bestand af bøger.

Bibliotekshyldernes konge

Den ubetingede konge af bibliotekshylderne er Bjarne Reuter, der siden 1992 næsten uafbrudt har toppet listen over flest udbetalte bibliotekspenge. Kun i to år har han været overgået af en anden forfatter på listen, og siden 1999 har han ligget nærmest urørlig som nummer 1.

I marts 2020 modtog Bjarne Reuter således 732.761 kroner i bibliotekspenge, men han har også omkring 140.000 eksemplarer af sine mange titler stående på de danske biblioteker.

BIBLIOTEKSAFGIFT 2020

1. Bjarne Reuter, 732.761 kr.
2. Josefine Ottesen, 692.124 kr.
3. Lene Kaaberbøl, 654.408 kr.
4. Dennis Jürgensen 647.401 kr.
5. Bent Haller, 640.702 kr.
6. Kenneth Bøgh Andersen 636.049 kr.
7. Kim Fupz Aakeson 635.962 kr.
8. Jørn Jensen, 606.097 kr.
9. Maria Helleberg 601.277 kr.
10. Lars-Henrik Olsen 580.956 kr.

Du kan se alle beløbsmodtagere hos Kulturministeriet

Mere udførlig statistik findes på www.bibliotekspenge.dk

Omkring 10.400 forfattere modtager bibliotekspenge, men langt de fleste får et beskedent beløb.

Kun 4 procent af alle forfattere får 100.000 kroner eller mere årligt i bibliotekspenge.

Hvordan får jeg selv min bog på biblioteket?

Normalt vil bibliotekerne købe ind efter lektørudtalelsen.

Det bedste og afgørende er, at du har skrevet en fantastisk bog 🙂 Men man kommer ikke udenom at fortælle, markedsføre, reklamere, promovere, eksponere, formidle og stille sig selv til rådighed i bestræbelserne på at få bogen solgt.

Du kan altid henvende dig til dit lokale bibliotek og gøre dem opmærksom på titlen. Der kan være en lokal interesse for dig som forfatter, hvor biblioteket så kan bestille bogen direkte hjem.

Du kan også sørge for, at bogen rent faktisk efterspørges af lånere. Jo flere, der skriver sig op på bibliotekernes lister over udlån, jo flere eksemplarer vil biblioteket typisk hjemkøbe.

Bevar vores biblioteker

Dette indlæg er en tak til alle de bibliotekarer, som var med til at gøre vores barndom mere spændende.

Til forældre, som så gennem fingre med, at vi læste i lommelygtens skær, længe efter der var sagt godnat for sidste gang.

Og ikke mindst en tak til vores helte; Tintin, Splint & Co., Prins Valiant, Blake & Mortimer, Lucky Luke, Asterix, Bernard Prince, Buddy Longway, Zarens Kurér, Frankensteins Monster, Dracula, Tarzan, Fantomet og Bilbo Sækker.

Til vampyrer, drager, riddere, cowboys, monstre og piger med fregner.

Til alle der skrev og tegnede sig ind i vores hjerter. Meget mere end vi kunne forstå dengang.

Til alle dem, der skabte billederne, ordene og følelserne, som vi nu selv forsøger at fælde ned på papiret.

Alle forfattere bør støtte deres lokale bibliotek.

Derfor kommer vi stadig på biblioteket.