Louise Winther

Her kan du læse vores forfatterportræt af Louise Winther. Hun har udgivet fire bøger – romanen Men så døde mormor og digtsamlingerne Dødens dønninger, I sorgens hus og Hjertets kontaktbog – hos Forlaget Forfatterskabet.

Hvornår begyndte du at skrive?

Da jeg som seksårig havde lært alfabetet. Halvandet år efter døde min farfar, og så skrev jeg mit første kondolencebrev: ”Kære farmor. Det må se sort ud for dig nu hvor din mand er død.”

Senere fik jeg bragt historier på børnesiden i den lokale avis, og i gymnasietiden blev jeg freelancer på Berlingske Søndags ungdomsside.

Jeg græd, da jeg afleverede min sidste danske stil, for jeg har det som Dan Turèll: ”Alfabetet er mit bedste legetøj.”

Hvorfor skriver du?

Fordi det hjælper mig til bedre at fatte det, der er svært at fatte. Det blev tydeligt, da jeg skrev digte i kølvandet på min fars pludselige død i 2011.

Men jeg skriver også for at give slip på oplevelser, der fylder og tynger – samtidig med, at jeg gerne vil fastholde dem et sted uden for mig selv, så jeg kan finde dem frem igen, hvis jeg skulle få brug for det.

Når jeg skriver, ophæves tiden; jeg kan blive otte år igen og være sammen med min for længst afdøde mormor og alle de andre, både dyr og mennesker, der ikke længere lever.

Jeg prøver at gribe det liv, der løber ud mellem fingrene på os. Selvom jeg tager udgangspunkt i mig selv, så skriver jeg jo dybest set om os, om mennesket som sådan. På det sidste er jeg også begyndt at skrive mere indignerede digte som kommentarer til, hvad der sker i verden.

I sin bog Skrivningens lyksaligheder indfanger Tine Andersen så rammende essensen: “Når man skriver, kan man få mange lyster tilfredsstillet. Hvis man ellers tør. Der ligger åbenlyst en mulighed for kontakt. Til andre mennesker, til én selv”.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg har flere ideer, men mere er jeg ikke klar til at afsløre.

Hvor mange bøger har du udgivet?

Siden 2012 har jeg udgivet otte bøger: Fem digtsamlinger, to citatbøger – Sagt om sorg og Sagt om sorg II – samt romanen Men så døde mormor.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg foretrækker til enhver tid trykte bøger. Jeg holder af at sidde med en fysisk bog i hænderne, og jeg husker også bedst, hvad jeg har læst i en “rigtig” bog.

Mine reoler er propfulde af bøger; de er som gamle venner, man kan række ud efter når som helst.

Hvilke forfattere beundrer du mest?

Uha, der er mange. Lad mig nævne Astrid Lindgren og Tove Jansson. Men også Dorrit Willumsen, Ida Jessen, Deborah Levy, John Irving, Mathilde Walter Clark og Per Petterson.

Af lyrikere vil jeg fremhæve Halfdan Rasmussen, Dan Turrèl, Piet Hein, Tove Ditlevsen, Benny Andersen, Grete Risbjerg Thomsen, Ulrikka S. Gernes, Nina Malinovski, Pia Tafdrup, Henrik Nordbrandt, Eske K. Mathiesen, amerikanske Joe Brainard, franske Jacques Prévert, britiske Wendy Cope og fra Tyskland de to gange Erich, Kästner og Fried.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg kan være tung i optrækket, når det handler om at få sat mig ved skrivebordet. Men når jeg først sidder der, og hvis der ellers er fred og ro omkring mig, kommer jeg som regel i gang.