Morten Kvistgaard

Hvornår startede du med at skrive?

Skriftlig formidling har været en del af mit professionelle virke i hele min voksenliv. Jeg er uddannet økonom og har skrevet strategier, analyser og evalueringer i stort tal. Mit første skønlitterære manuskript blev skrevet i 2011 og 2012, men da jeg med store forventninger viste det til min daværende coach, mente hun, at jeg havde skrevet en rapport, så det var på med vanten igen. Masser af coaching og øvelse førte så til min debut i 2018: ’Alla og klaveret’, som jeg udgav på Saxo Publish.

Hvorfor skriver du?

Mit arbejde gennem de seneste 30 år har ført mig til de fleste lande i Central- og Østeuropa, på Balkan og i Central Asien. Her har jeg mødt mange mennesker, der har fortalt de mest fantastiske og også forfærdelige beretninger om deres liv under forhold, vi dårligt kan forestille os i idylliske Danmark. Det er især disse personlige fortællinger, der med et historisk bagtæppe har inspireret mig til at skrive romaner.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Der er flere projekter i gang. Først og fremmest er det færdiggørelsen af min trilogi om Lermontov-Tsirkul slægten. ’Flammernes bytte’ slutter i 1945, og fortsættelsen skal bringe os op til nutiden. Om det kan holdes inden for en enkelt bog, tvivler jeg på, men vi får se i løbet af de næste par år. Derudover er jeg i gang med en anden roman, som også finder sted på Balkan, men hvor skrivestilen er en anden. Titlen er ’Vinmagersken fra Trebinje’ og bliver færdig i 2022.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Foreløbigt er det blevet til to romaner. ’Alla og klaveret’ og ’Flammernes bytte,’ men der er flere titler på vej og masser af gode ideer både fra Georgien og fra Armenien.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg er helt klart til trykte bøger, dels på grund af den fysiske fornemmelse ved at sidde med bogen i hånden, dels på grund af læsningens betydning for den kognitive oplevelse. Men jeg må også erkende, at det har været fantastisk at lytte til ’Alla og klaveret’ som lydbog indlæst af indlevelsesfulde Heidi Keller. Det giver teksten endnu en dimension, må jeg sande.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Jeg holder meget af finske Kjell Westö, både fordi han har et fantastisk sprog, og fordi hans fortællinger er vedkommende og samtidig er reflekterende over den historie, vi er en del af.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Det ændrer sig hen over tiden alt efter, hvad jeg selv har fokus på. Jeg har været meget optaget af den britiske historiker Orlando Figes. Han har skrevet en række helt fantastiske bøger om Rusland, hvor især ’A People’s Tragedy: The Russian revolution 1891-1924’ var til kæmpemæssig inspiration for mig. Blandt nyere romaner ville jeg gerne have lagt pen til Kjell Westös ’Luftspejling 38’ og Orhan Pamuks ’Den rødhårede kvinde.’ Fælles for begge bøger er, at de rummer en lille fortælling med den store historiske udvikling som bagtæppe.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg skal have ryddet skrivebordet for andre gøremål, og ikke mindst have ro i hovedet, så det nytter ikke noget, at jeg har andre praktiske eller faglige opgaver lige om hjørnet. Jeg behøver ikke have lange perioder friholdt til at skrive, men kan godt gå til og fra teksten i løbet af dagen eller ugen. Lange sammenhængende perioder er ikke realistiske i mit liv.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Det oplever jeg aldrig. I hvert fald har jeg ikke oplevet det endnu. Hvis den ulmer, er løsningen bare at hamre en scene ned, som jeg har haft liggende i baghovedet et stykke tid, også selv om den ikke rigtigt passer ind i konteksten eller den skivemæssige kronologi.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Det er arbejdet med at skabe et fiktivt univers inden for en historisk ramme. Især er det arbejdet med at binde de to niveauer sammen: den nære personskildring og de historiske begivenheder, sådan at karaktererne får liv, og at teksten ikke bliver en historielektion. Det er kanonsvært, meget udfordrende, og bare fantastisk, når det virker.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Det ved jeg faktisk ikke. Er der noget?

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

At det er nødvendigt med lige så meget struktur i arbejdet, når man er forfatter, som når man er økonom. Det har jeg lært på den hårde måde, og derfor tog det lang tid at få ’Alla og klaveret’ færdig.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Gode ting tager tid. Det gælder vin, og arbejdet med gode tekster. Derfor skriver jeg mine tekster igennem mange gange. Jeg tror, det gælder for de fleste forfattere. Så øv dig. Igen og igen.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Email: mkv@evaluators.eu

Website: MortenKvistgaard.dk

Facebook: https://www.facebook.com/ForfatterMortenKvistgaard

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/morten-kvistgaard-674918a/

Instagram: mortenkvistgaard

Twitter: @MortenKvistgaa1

GoodReads: https://www.goodreads.com/search?q=Morten+Kvistgaard&qid=zJRC0dyXvc