“Et kompromis er den kunst at skære en kage ud, således at enhver tror, han har fået det største stykke.”
Sådan sagde den tyske politiker Ludwig Erhard (1987-1977)
Som forfatter skal du også erkende, at salget af din bog er et kompromis, hvor mange led i værdikæden skal have deres del.
Og du skal erkende, at forfatterens stykke af lagkagen sjældent er særligt stort.
Lad os se nærmere på, hvorfor forfatterkagen bliver skåret i mindre stykker, og lad os samtidig huske på, at selv et lille stykke jo kan smage aldeles fremragende 🙂
Gæsterne ved forfatterbordet
Mange elsker kage, og forfattere er ingen undtagelse.
Den kan se stor og indbydende ud, og man frygter straks, at sommerens bikini eller badebukser skal skiftes ud med en større udgave.
Forfatterkagen er dog en af den slags kalorieholdige kager, der ikke feder helt så meget, som man frygter.
Den skal nemlig deles i mange stykker.
Når man får udgivet sin bog er der adskillige partnere, der gerne vil have et bid af forfatterkagen.
Ved dette boggilde er der dog stor forskel i lagkagestykkernes størrelse.
Nogle gæster ved bordet får nemlig større stykker end de andre.
Som forfatter overvejer man ofte, hvordan man bedst får tingene til at hænge sammen.
Det gælder ikke blot plotmæssigt, men også økonomisk.
Skal man have indløst den store gevinst i boliglotteriet eller have syv rigtige Lotto-tal, før man har råd til at være forfatter?
Begge dele kan være en glimrende start, men som forfatter eller blot kommende forfatter bør man tage stilling til bogens budget.
For at kunne gøre det, skal man kende sine udgifter og indtægter.
Lad os derfor først se på dine forventede indtægter ved en almindelig trykt bog – og navnlig hvem der skal have del i disse penge.
Sådan skæres bogkagen
Når en bog sælges, skæpper det i kassen, men det er langt fra alle pengene, der ender i forfatterens lommer.
Oftest vil kun en mindre del af omsætningen fra bogens salg havne hos forfatteren.
Lad os for nemheds skyld illustrere kagen med et eksempel, hvor din nye roman koster 300 kroner ude i butikken.
Af disse skal staten have 25 % moms.
Sådan er det bare.
Det betyder, at staten får 60 kroner hver gang du sælger en bog til 300 kroner.
Så er der 240 kroner tilbage, og af dem skal boghandleren typisk have 30-40 %.
Boghandlerrabatten afhænger naturligvis af, hvor gerne du vil have bogen solgt. Du kan sagtens tilbyde mindre, men er du ikke en verdensberømt forfatter i Danmark, skyder du dig selv i foden ved at sulte boghandleren.
Det er dem, der gør salgsarbejdet, betaler medarbejdernes løn og butikkens husleje.
Regner vi med, at 35 % af bogladeprisen går til boghandleren, så får denne 84 kroner per solgt bog.
Så skal der betales for distribution, og taler vi om fysiske bøger, er der flere muligheder i Danmark, herunder DBK og Dafolo.
Deres priser varierer, men som udgangpunkt tager de omkring 10-15 % af bogens pris, omend der kan fås lavere priser ved forhandling eller større bogmængder.
Med 15 % af lagkagen får distributionsleddet altså 36 kroner per solgt bog.
Af den oprindelige salgspris på 300 kroner for bogen er der nu 120 kroner tilbage, og de penge skal fordeles mellem trykkeriet og forlaget.
Forlagets andel går til drift, grafikere, redaktører, korrekturlæsere, salg og marketing, kataloger og alt det andet, der følger med.
De præcise beløb afhænger naturligvis af den royalty-aftale, du forhandler dig frem til hos forlaget, af bogens trykkeomkostninger, bogens pris og bogens format.
Hvad så med forfatterens stykke?
Vælger du alene at udgive værket som e-bog, slipper du for omkostninger til trykkeriet.
Du kan også udgive bogen på dit eget forlag. Så står du med alle indtægter selv, men også alle udgifterne og dermed hele risikoen.
Til sidst er der betalingen til dig som forfatter.
Som almindelig forfatter hos et almindeligt forlag får man omkring 15 % af bogladeprisen eksklusive moms.
Det var i mange år den standard-takst, som forlagsbranchen arbejdede med til forfattere af skønlitteratur.
Hvis du havde skrevet en faglitterær bog, der ofte kunne være dyr at layoute og trykke, ville din royalty endda være mindre.
Og der kunne også ske reduktion afhængig af om bogen blev udgivet som hardback eller paperback.
Regner vi med en gennemsnitlig royalty på 15 procent af bogladeprisen ekskl. moms vil du som forfatter altså modtage cirka 36 kroner per bog.
Vi tager den lige igen: For en bog solgt til 300 kroner i butikken, får du som forfatter altså cirka 36 kroner.
Som naturligvis skal indberettes til myndighederne og dermed betales skat af.
Og så skal man endda huske på, at selv nye bøger ofte sælges til betydeligt mindre end de traditionelle 299,- som vejledende udsalgspris.
Bogpriserne er forlængst givet fri, og det betyder, at mange nye bøger sælges til 249,- eller 199,- eller måske endnu mindre, og dermed bliver royalty jo tilsvarende reduceret.
Medudgivere og selvudgivere
Sælger din bog 1.000 eksemplarer ville du med en traditionel forlagskontrakt således få 36.000 kroner før skat.
Og så mange eksemplarer sælger de færreste bøger i dag.
Det bliver med andre ord meget svært at leve udelukkende af sin royalty som forfatter.
Hele forlagsbranchen er derfor under pres, og det medfører forandringer.
Mange forfattere vælger i stedet alternativer. De stifter deres egne forlag og bliver selvudgivere,
Eller de går til medudgiverforlag. Her kan royalty forhandles og sammensættes på helt nye måder.
Uanset hvad skal man dog være indstillet på at dele kagen med andre, og derfor skal du vælge dine partnere med omhu.
Det er din lagkage, og derfor bør du kun invitere de rigtige gæster, som du gerne skærer et stykke af kagen til.
Enhver bog – og enhver lagkage – skal være en glæde, også når den bliver delt.
ARIKLENS TAKEAWAYS# Forfatterkagen skal deles med mange # Forlag, trykkeri, boghandler, distribution og skat tager alle et stykke # Overvej størrelsen af hvert enkelt stykke kage – og hvem du vil dele med |
