Sascha Strange

Den evne, det er at kunne skrive, har jeg altid beundret. Derfor skrev jeg allerede som barn små noveller på et par sider, som blev meget påvirkede af, hvilke bøger jeg selv havde læst. Mine noveller blev dog ikke særlig gode i betragtning af, at jeg var omkring 10-11 år gammel. Min rigtige skriverejse begyndte i 2019, da jeg var 17 år. Jeg skrev for alvor denne gang, og det udviklede sig til min bog “Mit liv med sygdom”.

Jeg begyndte at skrive, fordi jeg altid har drømt om det. Jeg elsker bøger, og jeg elsker at læse. Derfor startede drømmen i takt med, at min kærlighed for bøger voksede. Jeg var og er stadig så fascineret over, at en bog kan vække følelser. Fagbøger, som lærer dig ting, eller biografier, der giver indblik i andres liv, romaner, som kan både få dig til at le og græde, fantasy, som kan få dig til at føle, at du er i en helt anden verden. Jeg ville have del i det. Jeg ville være en af dem, som med sine ord på noget papir kunne få en masse mennesker til at føle noget. Drømmen blev selvfølgelig med tiden mere realistisk. I starten ville jeg være storsælgende forfatter, som kunne leve af at skrive. Senere tænkte jeg, at jeg nok ikke kunne leve af det, men jeg skulle i det mindste skrive ved siden af mit fremtidige arbejde. Drømmen sluttede noget mere roligt. Jeg fandt ud af, at jeg ville studere Informationsstudier og måske arbejde på et bibliotek for på den måde at have med bøger/medier at gøre. Drømmen ændrede sig til, at jeg skulle i det mindste skrive en bog. Det var lige meget, hvilken slags, hvornår den blev skrevet osv, men jeg skulle nå at opleve i mit liv, hvordan det er at udgive en bog. Da min drøm ændrede sig til dette mere beskedne ønske, vidste jeg, at jeg nok skulle opnå det. Men at det skulle være nu. Allerede. Det anede jeg ikke. 

Min drøm går i opfyldelse lige nu. Jeg har arbejdet på “Mit liv med sygdom” i godt og vel halvandet år. Den har til tider fyldt det hele, og andre gange blevet lagt lidt til side, men nu er den færdig, og jeg glæder mig til at se, hvad folk synes.

Hvor mange bøger har du skrevet? ,

“Mit liv med sygdom” er den første bog, jeg nogensinde har skrevet – og udgivet for den sags skyld.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg elsker bøger og har nærmest mit eget lille bibliotek derhjemme. Derfor er det ikke nogen hemmelighed, at jeg altid vil vælge den trykte bog over e-bøger eller lydbøger. Jeg har dog, efter at jeg er blevet lidt ældre, fået et bedre forhold til lydbøger. Som barn havde jeg for meget krudt bagi til at side stille og lytte, men i dag synes jeg, at lydbøger er den bedste form for afslapning – efter de trykte bøger selvfølgelig.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Selvom hun er blevet en kontroversiel kvinde på internettet, så må jeg se bort fra det, da J.K. Rowlings bøger simpelthen er fantastiske. Her hentyder jeg selvfølgelig til den yderst populære “Harry Potter”. Jeg elsker ikke kun disse bøger, fordi jeg er et kæmpe potterhead, men fordi de simpelthen er så velskrevede. Det, jeg altid har beundret J.K. Rowling allermest for, har været hendes evne til “bare” at opfinde et helt univers. Derfor tror jeg også, hun var så succesfuld. Fordi jeg, som læser, kan drømme mig ind i en helt anden verden.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Med J.K. Rowling som største inspirationskilde, så er det jo nok ikke overraskende, at mit største ønske var at skrive fantasy. Jeg ville gerne skabe et helt nyt univers, som det er gjort af mange både før og efter Rowling, men jeg fandt ud af, at hvis ideen ikke er der, så er det svært at finde på. Måske en dag inspirerer noget mig til at skrive en fantasy.

Jeg kunne også godt tænke mig at skrive ungdomsbøger i stil med Stephen Chbosky, men jeg tænker, at også her skal inspirationen være til det.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg synes ikke, at jeg vil kalde det et ritual, men mere en vane, da jeg ikke tænker, det påvirker skriveriet. Men det er at gøre det lidt hyggeligt, når jeg skriver. F.eks. sørge for, at man har noget at drikke med sig, måske en kop te og et tæppe – og så ellers bare skrive på livet løs. “Mit liv med sygdom” er en personlig fortælling, og derfor har jeg nærmest bare kunne skrive hver eneste tanke ned, som jeg har haft. Det føler jeg måske, gør skriveprocessen lidt nemmere, at man ikke skal sidde og tænke over hver sætning, man skriver.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg oplevede ikke mange blokeringer, mens jeg skrev på min bog. Måske tre eller fire. Det, der virkede bedst for mig, var enten at lægge bogen lidt væk, så jeg kunne se den med friske øjne, eller simpelthen skrive på et helt andet afsnit eller kapitel. Jeg følte, at hvis jeg tog lidt afstand til den del af teksten, hvor jeg var gået i stå, så kunne jeg måske skrive noget godt, næste gang jeg kiggede på det.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Jeg tror endnu ikke, jeg har oplevet det allerbedste ved at være forfatter. Jeg tror nemlig, det fedeste ved det hele er, når folk begynder at læse og snakke om min bog. Det oplever jeg først om nogle uger, men jeg vil sige, at indtil videre har det absolut fedeste ved det hele været, da jeg satte det sidste punktum i bogen, og den dermed var skrevet færdig. Det var en fantastisk følelse, at noget, man havde arbejdet på i over et år, endelig var færdigt, og at man kunne se ens arbejde havde givet pote.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Jeg har elsket hele oplevelsen ved at skrive og udgive en bog, men jeg må indrømme, at rettelsesprocessen helt klart var det værste. Det var ikke, fordi jeg havde noget imod rettelser eller omskrivninger, men det kan altså godt trække tænder ud at skulle læse sin egen bog så mange gange, som det kræver, for at lave rettelser. Jeg blev næsten helt træt af mit eget værk, før det overhovedet var færdigt. Men den følelse kom jeg mig heldigvis over.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Jeg tror gerne, jeg ville have vist, hvor meget sådan en bog kan fylde i den tid, man skriver på den. Da jeg gik igang med “Mit liv med sygdom”, vidste jeg godt, at processen ville være lang og hård, men jeg blev alligevel overrasket over, hvor meget jeg tænkte på min bog i det år, hvor jeg skrev. Hver gang jeg ikke lavede noget, tænkte min hjerne automatisk på nye ting, der skulle skrives ned. Jeg måtte skrive på køkkenrulle og sticky notes for ikke at glemme det, og jeg havde lyst til at snakke om bogen med venner og familie 24/7. Det kom bag på mig, at den fyldte så meget hele tiden, men det var ikke en dårlig ting.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Jeg ville nok starte med at sige “Gør det!” Som i, hvis man sidder med samme drøm, som jeg havde, men ikke tør gøre noget ved det, så bare gør det. Jeg har ikke fortrudt et sekund. En anden ting ville være, at de skulle tænke over, hvor meget det vil fylde i deres hverdag, og hvor lang processen er. Det er fantastisk at udgive en bog, og det vil være det hele værd, men man skal bare være forberedt på, at det ikke altid er en dans på roser.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig? 

Facebook og Instagram er mine go-to sociale medier, og jeg er meget aktiv på begge.