Skrivetips


Vi har samlet en række skrivetips, som virker for os.

Vi har ikke alle svar, men vi har øvet os i mange år og lavet en masse fejl, som andre forhåbentlig kan lære af.

Måske kan det endog forkorte din vej fra ide til færdig bogudgivelse 🙂

1. Skriv, skriv, skriv

Det første råd er det mest indlysende, men måske også det vanskeligste.

Ingen er nogensinde blevet forfatter uden at skrive. Så simpelt er det.

De færreste forfattere kan leve af at skrive bøger, og de fleste passer et normalt arbejde ved siden af.

Børn, familie og alt muligt andet stiller sig i køen sammen med andre helt legitime årsager til, at man ikke får skrevet. Livet lægger altid forhindringer i vejen for forfattere.

Men det ændrer ikke på det faktum, at du bør skrive hver dag. Eller i hvert fald meget ofte.

Skriv også når du er træt. Eller hellere ville lave noget andet.

Du skal skrive fordi du ikke kan lade være.

Det er langt nemmere ikke at være forfatter end at være forfatter.

2. Læs højt

Har du nogensinde læst højt for andre? Eller for dig selv?

Det er en fremragende øvelse, som både luger ud i fejl og samtidig tjekker flow i dialogen.

Det, som kan se godt ud på papir, føles måske ikke rigtigt i munden.

Og så bør man skrive det om.

3. Læs korrektur

Det burde være indlysende, for selvfølgelig skal der læses korrektur på teksten.

Ingen skriver perfekt i first take.

Selv et digt på to linjer kan drage nytte af korrektur. Ja, selv denne tekst indeholder sandsynligvis fejl. Selvom der er læst korrektur flere gange.

Fejl opstår fordi tankerne var hurtigere end fingrene på tastaturet. Eller fordi man ikke staver godt.

Ordblindhed er ikke en forhindring for at blive forfatter. End ikke korrekturlæsere staver eller kommaterer perfekt.

Derfor skal man også altid arbejde med korrektur i flere omgange.

4. Brug betalæsere

Du har skrevet et digt, en novelle eller sågar en roman. Og nu vil du gerne have en forgyldt kontrakt fra et stort forlag.

Tillykke, du er ikke den eneste. Og du er heller ikke den eneste, som har talent.

Gør dig selv og dit manuskript en stor tjeneste og lad andre kaste et blik på dine ord, før du sender dem til et forlag.

Betalæsere kan være din familie og venner, men allerbedst er det at lade folk udenfor nærmeste omkreds give kritik.

5. Skift genre

Skriver du kun digte? Så prøv med en novelle.

Og hvis du kun skriver om orker og trolde, så prøv varulve-erotik eller noget helt tredje.

Ved at skifte genre øver du dine færdigheder.

Og ja, man bliver faktisk en bedre forfatter ved at ryste posen og prøve noget nyt.

Det er netop innovation og fantasi, som kendetegner en dygtig forfatter.

6. Læs så meget som muligt

De fleste forfattere læser i forvejen, men det kan altid betale sig at læse endnu mere

Som forfatter er det berigende at dykke ned i andres værker og opleve suset ved at blive revet med.

Man lærer også noget af de bøger, som slet ikke fanger din interesse. Og som ikke fortjener en plads på kaminhylden, men i flammerne under den.

Ingen kan skrive gode bøger, hvis man ikke læser gode bøger. Og lærer af dem.

Det er ikke kopiering eller plagiat at lære af andre. Det er smart.

7. Persongalleri

Med mindre du skriver digte på to linjer, bør du have styr på dine figurer.

Det lyder kedeligt. Og det var faktisk et af de råd, vi selv sprang over for 20 år siden, da vi startede. Troen på egne evner og hukommelse var fejlfri.

Men når man pludselig sidder med en 500 sider lang roman og 100 navngivne personer, er det bare lettere at have nedskrevet persongalleriet i et særskilt dokument.

Selv bruger vi excel-ark. Det er så langt fra at være sexet som kompressionsstrømper, men det virker.

Regnearket er eminent til at holde styr på navne, alder, titler og karakteristika på dine romanfigurer.

8. Tidslinjer

Hvis man kører 80 km/t og kører fra Sønderborg kl. 08.00, hvornår kan man så være i København?

Tidslinjer er om muligt endnu mere kedelige end persongallerier.

Sig lige ordet; Tidslinjer.

Det smager ikke spor af eventyr, men det er uundværligt til længere værker, hvor man skal holde styr på hvornår hvert kapitel foregår.

Vi bruger tidslinjer, så bøgen ikke springer ud i december eller to meter langt fuldskæg vokser frem på to dage.

En graviditet bør tage 9 måneder. Med mindre det er en elefant.

9. Deadlines

Man bliver ikke forfatter uden at presse sig selv.

Og heller ikke uden at opstille deadlines.

Det kan være i forbindelse med en udgivelse, hvor forlaget kører proceduren med korrektur, prøvetryk, kildefortegnelse og alt det andet.

Det kan også bare være, at du selv sætter et mål for, hvornår dit værk skal være færdigt.

Eller hvor mange sider, du skal skrive hver dag eller uge.

Husk, at et mål uden en plan, bare er en drøm.

Og drømme er fantastiske, men de ender sjældent på bestsellerlisterne.

10. Vær original

Der findes masser af forfattere.

Og endnu flere forfatterspirer.

Men der findes kun én dig.

Vær dig selv.

Det andet er for besværligt.

Find din egen stemme på papiret og dine egne ord.

Du må gerne hylde dine helte og idoler, men lad være med at skrive sidemandens fristil af.

Når alle andre skriver om vampyrer, skal du måske skrive om heste. Eller revisorer. Eller vampyrrevisorer til hest.

Brug for flere råd eller brænder du med et spørgsmål?

Så meld dig til vores nyhedsbrev lige her:

 

Rigtig god skrivelyst!

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.