Svenning Svenningsen

Svenning Svenningsen har udgivet “Kræften og fjorden”. Her kan du lære ham lidt at kende i vores forfatterinterview.

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg startede vel egentlig først sådan rigtig, da jeg blev pensioneret i 2016. Før den tid skrev jeg kun til særlige lejligheder, så som personalefester, familiefester og mange gange til afslutninger af for eksempel kurser og firma udflugter.

Hvorfor skriver du? 

Fordi jeg godt kan lide at fortælle en historie.

Hvilken bog arbejder du på lige nu? 

En børnebog om et lille rådyr.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Jul i Volling, Liv og leg på landet og den nyeste Kræften og Fjorden.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor? 

Jeg foretrækker så absolut trykte bøger, fordi jeg synes, det er dejligt at sidde med en fysisk bog. Det giver noget mere værdi for mig.

Hvilken forfatter beundrer du mest? 

Der er særlig to forfattere, som jeg beundre meget, og det er Benny Andersen og den lokale forfatter Knud Sørensen. Og begge to for deres lyriske evner.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet? 

Dan Browns Engle og Dæmoner.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver? 

Nej, jeg går i gang, når ånden kommer over mig

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering? 

Venter til næste dag

Hvad er det bedste ved at være forfatter? 

At få sine tanker ned på papir.

Hvad er det værste ved at være forfatter? 

Hvis man ikke har ro til at skrive, når man lige er i  humør til det.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter? 

Hvor lang tid tilretning og korrekturlæsning tager.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter? 

Bare gå i gang, der sker ikke noget, hvis du ikke forsøger.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Facebook-sider: Anibrica Vin & Svenning Svenningsen

Hvorfor skal man vælge at læse din bog?

Statistisk set får hver tredje dansker kræft, og det betyder, at næsten alle kender en eller flere, der har eller har haft kræft. Bogen fortæller i digtform om op og nedture, om angst, håb og ikke mindst viljen til at komme igennem forløbet.

Hvad får man ud af at læse den?

Jeg håber at bogen vil give læseren håbet og modet til at kæmpe mod sygdommen, selvom det tit ser sort ud.

Hvem vil få mest ud af at læse den?

Kræftpatienter og deres pårørende. Pårørende er mange gange ligeså hårdt ramt som den kræftsyge, hvis ikke værre.

 

 

Læs mere om “Kræften og fjorden” her

Køb “Kræften og fjorden” her