Hvor længe har du skrevet?
Havde man spurgt mig for bare 5 år siden, om jeg kunne tænke mig at skrive en bog, havde jeg med største sandsynlighed grinet af vedkommende. Jeg har aldrig som ung og utilpasset, skrevet digte, eller små tekster, som jeg ved er karakteristisk for mange andre forfattere. Faktisk staver jeg rigtig dårligt, og tegnsætning er som at kaste terninger for mig, de lander tilfældigt…. du kan selv tjekke denne tekst. Gudskelov for redaktører!
Men i foråret 2013 blev jeg ramt af inspirationen. Hvad nu hvis alt som står i de islandske sagaer er sandt? Og hvad ville der ske med en gennemsnitsuheldig Teenager, hvis hun blev kastet midt ind i det? Der satte jeg mig til pcen, og skrev.
Hvornår blev din første bog udgivet?
Jeg har været meget heldig. Jeg ved at mange kæmper flere år, en stor del af dem forgæves, på at lande en kontrakt. Jeg kan huske, at jeg nåede omkring 10 afslag, da et forlag viste interesse. Vi skrev kontrakt i julen 2014 og Heksens kald blev udgivet i 2015.
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
Til bogforum 2016 udkom den 2. bog Varulvens forbandelse, i triologien, så det er pt. to papirbøger og en novelle, der kun findes på ebog.
Hvorfor skriver du?
Fordi jeg ikke kan lade være. Efter jeg lod ordene der kredsede i mit hoved, fælde ned på “papiret”, har det univers som mine bøger foregår i, udviklet sig til en større helhed. Jeg får en uro i kroppen, bliver rastløs når udpluk af dialoger, eller et twist i plottet åbenbarer sig, og jeg får ikke ro før jeg skriver det ned.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg er ved at redigere 3. og sidste bog i serien om Emilie og drengene, med titlen Vampyrens pagt. Det er dog ikke helt slut med Ulfhedin-sagaen, for jeg er igang med et manus til en prequal, der kommer til at foregå lige før vikingetiden, og handler om vølvernes forfader Tordis, og om hvordan hun kastede forbandelsen. Om det ender med udgivelse, ved jeg ikke, men der ligger også et par andre manuskripter i samme univers, og jeg håber at jeg formår at skrive hele serien færdig.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg sværger til ebøger. Jeg er typen der fortærer en bog, og da fantasyforfattere har det med at skrive nogle ordentlig moppedrenge, bliver bogen hurtig tung og ubehagelig at sidde med. En ebog kan man have med alle steder, man kan ligge ned og læse, og man kan justere font, skriftstørrelse, baggrundsfarve og lysstyrke. Men det bedste er at der altid er plads i bogreolen, og det er jo en boggnaskers største problem. Der er aldrig plads nok.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jean M. Auel, som har skrevet Jordens børn, den med Hulebjørnens klan. Det research som hun har lagt i bøgerne, der er både urtekundskab, håndværk ol. baseret på arkæologiske fund, er beundringsværdigt. Og det at hun tør beskrive erotikken i detaljer, var virkelig modigt. Man skal huske på at det første bind er skrevet i 1980, så det var meget fyfy med udpenslende erotik.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Uha, der er faktisk ikke nogen. Jeg beundrer mange forfattere, der skriver i fantasy og sci-fi genren. De skal ikke kun finde på selve plottet, men også skabe en helt ny verden, og sælge den troværdig til læserne. Det ville dog have været fedt at være George Lucas dengang han fandt på Star Wars universet.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Jeg kan ikke sidde ved et skrivebord eller bare ved spisebordet, når jeg skriver. Jeg skal hænge i sofaen, som har strategiske buler efter min popo efterhånden. Jeg bilder mig selv ind at det vil ødelægge min inspiration, hvis jeg skulle sidde ordentligt. Jeg har ladet mig fortælle at mange forfattere er lidt overtroisk omkring deres skriveproces, så jeg trøster mig med at det er helt normalt, når ryggen knirker.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Så stopper jeg med at skrive. Jeg har forsøgt at tvinge mig selv til at skrive igennem, men det bliver ikke godt. Jeg skal opleve at historien, og karakterene, viser sig for mig, at bogens handling og dialoger udspiller sig som et skuespil foran mig, ellers føler jeg ikke det kommer fra dem. Hvis ikke de er med, så føler jeg at jeg bedrager dem, som om jeg lægger ordene i deres mund. Det gør jeg jo i og for sig i virkeligheden, men når man er opslugt af historien, så bliver karakterene meget levende, og det er som at sidde og tage diktat for dem.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Det er når fingrene ikke kan følge med. Når karakterne taler så hurtigt at jeg halter efter med at få det ned på skrift. Så er jeg “In the zone” og historien kører bare, udvikler sig og plottet spiller bare.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Det er redigeringen. Enhver kan skrive en historie, men vil man være forfatter, så skal man virkelig være stædig og disciplineret. Man skal kunne tage imod kritikken og korrekturen fra redaktøren, og så skal man finde styrken til at rette manuskriptet for 6., 7. eller måske 8. gang. uden at sjuske og springe over hvor gærdet er lavest.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
At det ikke er nok bare at skrive en bog. Man skal også sælge den bagefter. Jeg havde slet ikke taget stilling til at være aktiv på de sociale medier, tale med journalister, tage til bogsignering i boghandlen, den kæmpe opmærksomhed jeg oplevede på Bogforum. Jeg er glad for at jeg trods alt er på et lille forlag, og ikke er “kendt”. Den første gang jeg blev “genkendt” kunne jeg have gravet mig ned i et musehul. Det er slet ikke mig. Jeg kan blive ret forlegen, når jeg sådan skal være på, og sælge mig selv som forfatter.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Hvis du drømmer om rigdom og berømmelse, så skal du ikke blive forfatter. Du bliver skuffet. Det er hårdt arbejde, og lønnen kontra arbejdstimer er bedrøvende ringe. Der er kun én grund til at skrive, og det er hvis du bare ikke kan lade være. Hvis du får tics når en idé har brændt sig fast, og du ikke får ro før den er skrevet ned, og hvis du mener at din bog, er bogen der får alle andre forfattere til at opgive at gøre det efter, så skriv. Og hvis du er stædig, og parat til at græde, svede og rive dig frustreret i håret, når du knokler med at redigere manus så det bliver tålelig nok til en omgang hos forlagene, så er du måske gjort af det rigtige stof.
Har du lyst til at lære Mette Sejrbo bedre at kende? Du kan besøge hende på hendes hjemmeside og på Facebook eller Instagram.